|
At heale betyder at helbrede
og skabe balance ved hjælp af energi, at bringe mennesket i kontakt med sin
helhed fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og åndeligt.
Det er ikke kun syge
mennesker eller mennesker med ubalancer der kan have gavn af healing, men også
raske og velfungerende mennesker kan bruge healing i forbindelse med
selvudvikling.
Den følelsesmæssige tilstand
betyder meget for det fysiske velbefindende. Den energi der tilføres under
healingen, kan også bruges til at fremme positive sider og kreative egenskaber.
Healing er en ældgammel
behandlingsform, og der findes mange forskellige former for healing. Dog er der
det fællestræk for al healing, at det er en kanalisering af udefra kommende
energi, og at healeren arbejder med: "det hele menneske ". Det vil
sige, at man ønsker at finde den virkelige årsag til en ubalance frem for at
behandle symptomet.
Når et område hos en person
er i ubalance, betyder det, at der er en blokering i et energifelt at energien
ikke flyder frit men langsommere eller måske næsten er gået i stå. Det kan der
være fysiske årsager til, som f.eks. operationer, slag, smerter, sygdomme eller
lignende.
Men en blokering kan også
have en psykisk årsag, en problematisk opvækst, uhensigtsmæssige restriktioner,
chok, traumer, følelsen af forladthed eller stress er alle typiske påvirkninger
der kan give blokeringer.
Jo flere blokeringer et
menneske har, jo sværere vil livet se ud for den person der har blokeringerne.
Det vil være vigtigt at få sat lys på de områder der er i ubalance eller få
gjort problemet synligt således at de vanskeligheder der er, kan bearbejdes, så
energien igen kan flyde frit og personen ikke længere skal tumle med det
problem.
|